
Multimediedesigner, afsluttende eksamensprojekt
Whirl
Min gruppe og jeg har valgt at udvikle et helt nyt projekt fra bunden:
Hvordan kan en digital app støtte mennesker med angst i at skabe struktur og forbedre deres mentale trivsel i hverdagen?
Vi arbejder med at udvikle en brugervenlig app, der kombinerer:
- En chatbot
- Et planlægningsværktøj
- Kendte metoder til angsthåndtering
Formålet er at hjælpe mennesker med angst med at skabe overblik, styrke deres mentale velvære og samtidig tage hensyn til både tryghed og de etiske udfordringer ved digital støtte.
Da projektet stadig er under udvikling, kan vi ikke dele det hele her, men du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du vil høre mere.

Visuel identitet og grafisk design, 3. semester
Brand Guideline: Freedom Street
Opgaven bestod i at rebrande Pusher Street under navnet Freedom Street med fokus på at skabe et levende og inkluderende rum for kreative iværksættere. Gennem arbejdet med visuel identitet, brand guidelines og contentproduktion udviklede vi et samlet koncept, der forbandt design, merchandise og præsentationsmateriale i en helhedsoplevelse.

EKSAMENSOPGAVE 2. semester
STJERNE-NATTEN
Opgaven bestod i at udvikle en hjemmeside om stjernetegn og horoskoper med et design inspireret af stjernehimlen for at skabe en mystisk og kosmisk atmosfære.
Gennem arbejdet med UX-personaer, konceptudvikling og contentproduktion udviklede og kodede vi et samlet koncept, der forbandt indhold, design og funktionalitet i en helhedsoplevelse.